Job i UniFitness

UniFitness søger ny daglig leder

Har du overblik, lederevner, økonomisk forståelse, lidt teknisk snilde, en sund holdning til hvordan et motionscenter for alle i alderen 18-70 år skal drives samt et åbent sind, så er det dig vi søger som ny daglig leder af UniFitness!
Du skal påregne en overdragelsesperiode i april, maj og juni måned sammen med nuværende daglig leder, således at du selv kan varetage jobbet fra 1. juli 2012.
Interessetimer anses som en del af stillingen.

 

Er du ikke bleg for at tage ansvar og er du frisk på at prøve kræfter med et job som kræver engagement og interesse, så send en ansøgning til: tep@adm.aau.dk.
Ansøgningen skal markeres ”Ansøgning UniFitness”.

Du er også velkommen til at aflevere ansøgningen personligt i kontorets åbningstid. Du kan se den her: www.studentersamfundet.aau.dk/om/kontakt/administration.

Seneste frist for ansøgning er fredag den 24. februar 2012 kl. 12.00.

 

UniFitness modtager gerne ansøgninger til instruktørstillinger!

Er du frisk, udadvendt og ikke bleg for at afholde en holdtime med masser af herlig fysisk aktivitet, så er jobbet lige her! Vi mangler pt. ikke instruktører, men du er altid velkommen til at sende en uopfordret ansøgning. Din ansøgning vil blive gemt indtil næste ansættelsesrunde, hvor du evt. vil blive kontaktet. Ansættelsesrunder finder sted sommer og jul hvert år.

Det er en fordel, men ikke et krav, at du er uddannet instruktør. UniFitness afsætter løbende midler til uddannelse af vores instruktører, så der er mulighed for at komme på kursus eller tage en uddannelse.

Så har du mod på at springe ud i det og være med som instruktør i vores hyggelige og venskabelige miljø i UniFitness, så send en mail til larsubbesen1975@gmail.com, hvor du beskriver, hvorfor du søger jobbet, hvilken erfaring du eventuelt har, hvilken uddannelse/semester du går på, samt kontaktinformationer.

Vi glæder os til at høre fra dig! :-)