Nyhedsbrev udsendt den 11.marts 2011 · 11. marts 2011

Nyhedsbrev fra UniFitness

Kære medlem af UniFitness.

Du kan i nyhedsbrevet læse om følgende:

  • UniRun
  • UniFitness søger ny daglig leder
  • Ny hjemmeside

UniRun

Ved du, at UniRun bliver arrangeret af frivillige studerende fra Aalborg Universitet? UniRun søger nye medlemmer til koordinatorgruppen. UniRun 2011 vil være det fjerde UniRun der afholdes på AAU, men vi har brug for frivillige til at være med.

Hvis du har lyst til at prøve kræfter med at arrangere et af AAU’s populære events så skriv til: unirun@unirun.aau.dk

Det eneste du behøver, er gåpå-mod og lidt ekstra tid. Vi har knowhow og en solid drejebog, og med dig og andre nye UniRun-arrangører så ved vi, at der er mulighed for at skabe et fantastisk UniRun 2011. Du behøver ikke have erfaring med at lave frivilligt arbejde eller være tilknyttet et bestemt fakultet. Alle er velkomne!

UniFitness søger ny daglig leder

Har du overblik, lederevner, økonomisk forståelse, lidt teknisk snilde, en sund holdning til hvordan et motionscenter for alle i alderen 18-70 år skal drives og et åbent sind, så er det dig vi søger som ny daglig leder af UniFitness!
Du skal påregne en overdragelsesperiode i juni og juli måned, således du selv kan varetage jobbet fra 1.august 2011.
Er du ikke bleg for at tage ansvar og frisk på at prøve kræfter med jobbet, så send en ansøgning til:
sekretariat@s-et.aau.dk

Ansøgningen skal markeres ”Ansøgning UniFitness”.

Du er også velkommen til at aflevere ansøgningen personligt i åbningstiden. Du kan se dem her:
studentersamfundet.aau.dk/om/kontakt/administration

Seneste frist for ansøgning er fredag den 8. april kl. 12.00

UniFitness har fået ny hjemmeside

www.unifitness.aau.dk

Forhåbentlig finder du den lidt mere stringent og synes at den er lidt mere brugervenlig. Booking af holdtræninger er også muligt direkte fra holdtræningsplanen:

www.unifitness.aau.dk/Holdplan+og+booking/


Oplever du problemer med hjemmesiden, så vil jeg gerne høre fra dig, så vi kan udbedre det.

Rigtig god fornøjelse med træningen i UniFitness!

 

Gå til nyhedslisten